I Team Enigma leverer vi prognoser til Energinets kontrolcenter, baseret på Data Science og Machine Learning. Det gør vores kontrolcenter i stand til at drive elnettet sikkert og effektivt. Vores opgave er både at drifte og vedligeholde eksisterende prognoser samt at udvikle nye. Det kræver kendskab til Machine Learning og statistiske metoder, men i lige så høj grad viden om de faktorer, som spiller ind i elmarkedet og transmissionsnettet.
Drift, vedligehold og udvikling af prognoser til kontrolcentret
Team Enigma består af både softwareudviklere og data scientists, der sammen har ansvaret for drift, vedligehold og udvikling af prognoser og af Machine Learning-baserede applikationer til Kontrolcenteret. En af de opgaver, vi kigger ind i netop nu, er at udvikle en forbedret vindkraftprognose. Her skal vi lave en model, som kan håndtere bl.a.:
- Modellering af vindproduktion ud fra vejrudsigter og geografisk placering
- Evt. forskellig modellering til nær-realtids og 24-timers horisont.
- Inkorporering af planlagte udetider og markedsforhold, som gør at vindmøllerne slukkes
- "Dag 0"-model som virker samme dag, nye vindmølleparker sættes i drift (ingen historisk træningsdata)
Du bliver en del af et tværgående og tværfagligt team med base i afdelingen Digitale Netprodukter. Vi arbejder i teamet efter Scrum-principperne og indgår´i et skaleret set-up i ART’en, Grid Operations (GridOp), sammen med fem andre teams.
Konkrete arbejdsopgaver omfatter:
- Drift, vedligehold og optimering af eksisterende modeller
- Udvikling og idriftsættelse af nye machine learning-baserede applikationer på vores platform i Azure
- Opsætning af automatiserede data flows i Python og Databricks
- Samarbejde med nøglepersoner omkring behov og løsninger
I Energinet står trivsel og fleksibilitet højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.
Dataknuser med fokus på team-samarbejde
Du har en relevant videregående uddannelse og erhvervserfaring, hvor du fx har arbejdet med matematisk modellering, machine learning, statistik eller software-arkitektur.
Du har gerne et par års erfaring med en eller flere af disse:
- Pogrammering af Machine Learning i Python
- Datamodellering og -transformering
- Drift af Machine Learning-modeller
- Domænekendskab til elsystemet
Du ønsker at være en aktiv del af et team, der løser opgaver i fællesskab. Som person trives du med at samarbejde bredt i organisationen med nøglepersoner, der kan hjælpe teamet på vej – ligesom du er nysgerrig af natur og trives med mange forskellige typer opgaver.
Særlige forhold
Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”ansøg job” senest 3. december. Vi holder samtaler løbende og tillader os at lukke rekrutteringen før ansøgningsfristen, hvis vi finder den rette kandidat inden da. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Irma Nezirevic på telefon 20 36 31 79.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik\.
Energinet Systemansvars kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.energinet.dk.
+45 2036 3179